ADHD og at afbryde andre: hvorfor det er så svært at vente på din tur

Når ordene kommer ud, før du kan nå at stoppe dem

Du lytter til en veninde, og du går virkelig op i det, hun fortæller. Så dukker en tanke op, klar og presserende, og før du ved af det, har du afbrudt hende midt i en sætning. Bagefter spiller du øjeblikket igen og krymper dig indvendig. Hvis det lyder bekendt, undrer du dig måske over sammenhængen mellem ADHD og at afbryde andre. Du er ikke alene, og du er ikke en dårlig lytter. For mange med ADHD handler det at afbryde mindre om opdragelse og mere om, hvordan hjernen håndterer timing, hukommelse og impulser.

Denne artikel forklarer, hvorfor det sker, hvordan det kan se ud, og hvordan du kan tage brodden af det. Den er kun til selvrefleksion og er ikke en diagnose.

Hvad er ADHD-relateret afbrydelse?

At afbryde er et af de træk, der hører under hyperaktivitet og impulsivitet ved ADHD. Det viser sig ofte ved, at man buser ud med svar, færdiggør andres sætninger eller hopper ind i samtaler, man ikke var en del af. Det er ikke et valg om at ignorere nogen. Som regel virker flere ting sammen:

Arbejdshukommelse. Mange med ADHD holder deres tanker i en meget lille mental notesblok. Hvis du venter, kan tanken forsvinde. At sige den med det samme føles som den eneste måde at beholde den på.

Impulskontrol. Hjernens bremsesystem, den del der siger »vent, ikke endnu«, kan træde til langsommere. Når bremsen kommer, er ordene allerede ude.

Tid og tempo. Pauser i en samtale kan føles meget længere, end de er. To sekunders stilhed kan virke som en åben invitation til at tale.

Begejstring. Nogle gange afbryder du, fordi du er helt opslugt. Du forbinder idéer hurtigt og vil dele forbindelsen, mens den stadig er levende.

Almindelige tegn, du måske genkender

• At færdiggøre sætninger: Du gætter, hvor nogen vil hen, og siger det for dem, ofte rigtigt, nogle gange ikke.
• At buse ud med svar: Du svarer, før spørgsmålet er færdigt.
• At tale hen over andre: Du begynder at tale, mens en anden stadig taler, og opdager det halvvejs.
• Tanken som gidsel: Du holder op med at lytte rigtigt, fordi du koncentrerer dig om ikke at glemme din egen pointe.
• Emnehop: Noget, der bliver sagt, vækker en ny idé, og du styrer samtalen et andet sted hen.
• Skyld bagefter: Du genafspiller samtaler bagefter, bekymret for at du virkede uhøflig eller selvoptaget.
• Overkorrektion: Du bliver meget stille i grupper, fordi du er bange for at afbryde igen.

Hvorfor det betyder noget

At afbryde kan stille og roligt forme dine relationer. En partner kan føle sig uhørt, kolleger kan synes, du er afvisende, og venner kan drille dig med det på måder, der gør mere ondt, end de er klar over. Med tiden begynder mange med ADHD at skamme sig over den måde, de taler på, og nogle trækker sig helt fra sociale situationer.

På arbejdet kan det påvirke møder og den måde, dine idéer bliver modtaget på. I nære forhold kan det gøre små øjeblikke til skænderier om, hvem der egentlig lytter. Den gode nyhed er, at når man forstår årsagen, ændrer samtalen sig. Når andre ved, at det kommer af den måde, din hjerne fungerer på, og ikke af manglende omsorg, bliver der mere plads til tålmodighed på begge sider, også med dig selv.

Et par blide strategier, der hjælper mange: en lille note på telefonen, hvor du parkerer tanker, at sige »undskyld, jeg afbrød, fortsæt«, når det sker, at bede en, du stoler på, om et diskret tegn, og at øve en kort pause ved at trække vejret én gang, før du svarer. At afbryde overlapper nogle gange med andre mønstre, som angstmønstre, der gør stilhed uudholdelig.

Selvvurdering: er ADHD en del af billedet?

At afbryde betyder ikke i sig selv, at du har ADHD. Mange afbryder, når de er begejstrede, nervøse eller trætte. Det, der tæller, er det samlede mønster. Mister du også tidsfornemmelsen, roder ting væk, har svært ved at komme i gang med opgaver eller føler dig rastløs store dele af dagen? Har det været sådan siden barndommen?

Vores gratis ADHD-test er et kort screeningsværktøj, der hjælper dig med at reflektere over dine mønstre for opmærksomhed, impulsivitet og fokus i hverdagen. Den kan ikke stille en diagnose, men den kan hjælpe dig med at forstå dig selv bedre og afgøre, om en samtale med en kvalificeret fagperson kunne være et godt næste skridt.